Timeløn eller månedsløn: forskelle, fordele og ulemper
To kolleger med samme løn pr. time kan få vidt forskellige lønsedler, alt efter om de er timelønnede eller på månedsløn. Her er forskellene.
Ved timeløn får du betaling for de timer, du faktisk arbejder. Ved fast månedsløn får du det samme beløb hver måned, uanset om måneden har 20 eller 23 arbejdsdage. Forskellen påvirker meget mere end selve udbetalingen.
Udbetalingen svinger ved timeløn
En timelønnet med 37 timer om ugen arbejder i gennemsnit 160,33 timer om måneden, men det faktiske antal svinger med antallet af hverdage og helligdage. Derfor svinger lønnen også. Mange timelønnede får løn hver 14. dag. Med månedsløn er udbetalingen ens hver måned, og det gør det lettere at budgettere.
Ferie: løn eller feriegodtgørelse
Den største forskel er ferien. Månedslønnede får løn under ferien plus et ferietillæg på mindst 1 %. Timelønnede får ingen løn, når de holder fri, men har i stedet sparet 12,5 % feriegodtgørelse op på FerieKonto. Læs mere i guiden om feriepenge og ferieloven.
Sygdom og helligdage
Funktionærer på månedsløn har ret til fuld løn under sygdom efter funktionærloven. Timelønnede har ret til sygedagpenge og ofte løn under sygdom efter overenskomsten, men det afhænger af anciennitet og aftale. Helligdage er typisk betalt for månedslønnede, mens timelønnede ofte får helligdagsbetaling via en særlig opsparing efter overenskomsten.
ATP, overtid og fritvalg
- ATP: Månedslønnede betaler fuld sats. Timelønnede betaler efter antal timer – fuld sats ved 117 timer eller mere om måneden.
- Overtid: Timelønnede får typisk overtidstillæg pr. time. Mange månedslønnede har overarbejde inkluderet i lønnen eller får afspadsering.
- Fritvalg er især udbredt i overenskomster for timelønnede.
Sammenligning
| Timeløn | Månedsløn | |
|---|---|---|
| Udbetaling | Svinger med timerne | Fast |
| Ferie | 12,5 % feriegodtgørelse | Løn + ferietillæg |
| Overtid | Betalt pr. time med tillæg | Ofte inkluderet eller afspadsering |
| ATP | Efter timetal | Fuld sats |
| Fleksibilitet | Høj | Lavere |
Hvad betaler sig bedst?
Det kan ikke siges generelt. Regn timelønnen om til månedsløn (se guiden her) og husk at lægge værdien af ferie, pension og sygeløn oveni. I lønberegneren kan du skifte mellem timeløn og månedsløn og se forskellen på udbetalingen.
Regneeksempel: hvad er ferien værd?
Lad os sammenligne to personer med samme grundløn: en timelønnet med 190 kr. i timen og en månedslønnet med 30.462,70 kr. – det samme ved 160,33 timer. Årslønnen er 365.552 kr. for begge.
Den timelønnede sparer 12,5 % op i feriepenge, altså ca. 45.694 kr. om året, som udbetales, når ferien holdes. Den månedslønnede får løn i 25 feriedage – ca. 9,6 % af årslønnen eller 35.150 kr. – plus 1 % ferietillæg på 3.656 kr. Samlet ca. 38.800 kr.
Ved første øjekast er timelønnen bedre. Men den månedslønnede har typisk også løn på helligdage og under sygdom, som den timelønnede skal have dækket på anden vis. Derfor skal du se på hele pakken.
Hvornår passer timeløn bedst?
Timeløn passer godt til studerende, sæsonarbejde, vikarer og dig, der gerne vil kunne skrue op og ned for timerne. Fast løn passer til dig, der ønsker forudsigelighed, et fast budget og funktionærlovens rettigheder som løn under sygdom og længere opsigelsesvarsel.
Ofte stillede spørgsmål
Får timelønnede løn under ferie?
Nej, men de har optjent 12,5 % feriegodtgørelse, som udbetales fra FerieKonto eller en feriekasse, når de holder ferie.
Hvor mange timer er en fuldtidsmåned?
Med 37 timer om ugen er det i gennemsnit 160,33 timer om måneden.
Kan man skifte fra timeløn til månedsløn?
Ja, hvis arbejdsgiveren er enig. Mange overenskomster har regler for, hvornår man kan overgå til fast løn.
Er timeløn eller månedsløn bedst?
Det afhænger af dine behov. Timeløn giver fleksibilitet og 12,5 % feriepenge, mens månedsløn giver stabil udbetaling, løn under ferie og sygdom og ofte længere opsigelsesvarsel.
Artiklen er generel information baseret på regler og satser for 2026. Din overenskomst, kontrakt og dit skattekort kan give andre tal. Er du i tvivl, så spørg din lønafdeling, fagforening eller Skattestyrelsen.