Pension via arbejdsgiveren: egen andel og firmaets andel

De fleste danske lønmodtagere har en arbejdsmarkedspension, hvor både du og din arbejdsgiver indbetaler en procentdel af lønnen. Pengene går til et pensionsselskab som PFA, Danica, PensionDanmark, Velliv eller AP Pension, og de bliver investeret, indtil du går på pension.

Egen andel og firmaets andel

Pensionsbidraget er typisk delt i to: din egen andel, der trækkes af lønnen, og firmaets andel, der betales oveni. En almindelig fordeling er, at du betaler en tredjedel og firmaet to tredjedele – fx 4 % og 8 %. Mange kontrakter giver dog et højere firmabidrag, fx 12 %.

På lønsedlen står din andel som et fradrag, fx “Pension egen % – 54.000,00 – 4,00 – 2.160,00−”. Firmaets andel står som information, fordi den ikke påvirker din udbetaling.

Hvorfor pension er en skattefordel

Pension via arbejdsgiveren trækkes, før der beregnes AM-bidrag og A-skat. Du sparer altså både de 8 % i AM-bidrag og din marginalskat nu. Til gengæld betaler du almindelig indkomstskat, når pensionen udbetales – men ikke AM-bidrag. Mange har en lavere skat som pensionister end i deres arbejdsliv.

Eksempel: Indbetaler du 1.000 kr. ekstra på pension, falder din udbetaling ikke med 1.000 kr., men kun med ca. 550–580 kr. afhængigt af din trækprocent.

Hvad beregnes pensionen af?

Som regel af din grundløn. Nogle aftaler beregner af den samlede løn inkl. tillæg og personalegoder. Det står i din kontrakt eller pensionsaftale. I lønberegneren kan du vælge “Pension beregnes af” under øvrige indstillinger.

Typer af pension

• Livrente – udbetales livsvarigt fra pensionsalderen. Den mest almindelige del af arbejdsmarkedspension.
• Ratepension – udbetales over en årrække, fx 10–25 år.
• Aldersopsparing – udbetales som ét skattefrit beløb, fordi skatten er betalt ved indbetalingen. Der er et loft over, hvor meget der kan indbetales.

Mange ordninger indeholder også forsikringer ved sygdom, invaliditet og død. Log ind hos dit pensionsselskab og tjek dækningen – især hvis du har familie.

Tjek din pension

Gå ind på pensionsinfo.dk med MitID. Her samles alle dine pensioner, også ATP og gamle ordninger fra tidligere job. Det er en god idé at samle små gamle ordninger, så du ikke betaler unødvendige gebyrer flere steder.

Ventetid og jobskifte

Nogle arbejdspladser har en ventetid – ofte kaldet karens – på fx tre eller seks måneder, før pensionen starter. Står det i din kontrakt, så tjek, at pensionen kommer med på lønsedlen, når ventetiden er slut. Det er en af de fejl, der oftest bliver overset.

Skifter du job, bliver din opsparing stående i det gamle pensionsselskab. Du kan som regel flytte den til din nye ordning, så du samler pengene ét sted. Tjek gebyrer og forsikringer, før du flytter – nogle gamle ordninger har gode garantier.

Hvor meget skal du spare op?

Pensionsbranchen anbefaler ofte, at man samlet sparer 12–15 % af lønnen op hele arbejdslivet for at kunne opretholde en rimelig levestandard som pensionist. Folkepension og ATP kommer oveni. Har du startet sent, eller har du haft perioder uden pension, kan det være en god idé at spare ekstra op, fx ved at sætte fritvalget ind på pension.

Regneeksempel

Med 40.000 kr. i månedsløn, 4 % egen pension og 8 % fra firmaet indbetales 4.800 kr. om måneden – 57.600 kr. om året. Over 30 år er det over 1,7 mio. kr. før afkast.

Ofte stillede spørgsmål

Betaler man skat af arbejdsmarkedspension?

Ikke ved indbetaling. Du betaler almindelig indkomstskat, når pensionen udbetales, men ikke AM-bidrag.

Hvad er en normal pensionsprocent?

Mange har 10–16 % i alt, hvor arbejdsgiveren betaler den største del. Det varierer efter overenskomst og kontrakt.

Hvor kan jeg se min samlede pension?

På pensionsinfo.dk, hvor alle dine pensioner og ATP er samlet.

Kan jeg flytte min pension, når jeg skifter job?

Ja, som regel kan du flytte opsparingen til din nye ordning. Tjek gebyrer og forsikringsdækning, før du flytter.

Artiklen er generel information baseret på regler og satser for 2026. Din overenskomst, kontrakt og dit skattekort kan give andre tal. Er du i tvivl, så spørg din lønafdeling, fagforening eller Skattestyrelsen.